2021

Nattergalen på nye måder

Vinderne af De Eventyrlige Lege 2021

Skoleelever fra hele Danmark deltog i konkurrencen ”De Eventyrlige Lege 2021”, som er en del af den odenseanske kulturfestival H.C. Andersen Festivals. Det var tredje gang, konkurrencen kørte, og de kreative produkter skulle tage udgangspunkt i eventyret Nattergalen.

Tegninger, musik, digt, poetry slam, plakat, interaktiv novelle, maleri, lyskunst, essay, novelle eventyr, instagram-film, rap, lyrik, brætspil, film og fotografier. At H.C. Andersens eventyr Nattergalen kan fortolkes på så mange måder blev bevist af skoleelever fra hele landet i dette års udgave af konkurrencen ”De Eventyrlige Lege”.

De kreative og fantasifulde forslag, som danske skoleelever i grundskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne indsendte, blev vurderet af juryen, som udvalgte de seks finalister, som dystede om førstepræmien på to gange 10.000 kr.

Se alle bidragene i arkivet.

Vinderne fra grundskolen

1. PLADSEN
”Skærmburet” – en musikvideo af 9.u på Heibergskolen, København

2. PLADSEN
”Nattergalen” – en skulptur og et digt af Julie, Lucas, Gabriel og Jennifer fra 10.b på Taastrup Realskole, Taastrup

3. PLADSEN
”Nattergalen” – sort teater, drama og dans af 8.kl. på Peterskolen, Bornholm

 

Vinderne på ungdomsuddannelserne

1. PLADSEN
”Skyggeskulptur” – en 3D-printet skulptur af Oliver, 3.b Aarhus Gymnasium

2. PLADSEN
”Naddergahl” – en rapbattle af Anton, Bjørn, Noa, Karl og Jonathan fra 3.t på Roskilde Gymnasium, Roskilde

3. PLADSEN
”Nattergalen omskrevet” – en novelle af Anna, David, Mikkel, Asger og Johannes fra 3.b på Egaa Gymnasium, Aarhus

 

De Eventyrlige Lege om H.C. Andersens eventyr Nattergalen

Årets bidrag til De Eventyrlige Lege er modtaget og Nattergalen er blevet fortolket påny. De Eventyrlige Lege har modtaget bidrag i stor variation fra noveller, eventyr, sange og raptekster til kunst og film. 

Se de flotte bidrag fra 7.-10. klasse og ungdomsuddannelser her:

Grundskole bidrag ›

 

 

Ungdomsuddannelser bidrag ›

 

 

Opgavebeskrivelse